Holm spiller live på Mikkeller Bar Aarhus

skaermbillede-2016-11-16-kl-10-23-53

I anledning af Atlas & VoxHall og Mikkellers nye samarbejde inviterer parterne til en gratis minikoncert med Holm på Mikkeller Bar Aarhus. Arrangementet finder sted lørdag den 26. november klokken 16 og er samtidig med til at markere Mikkeller Bar Aarhus’ et års fødselsdag.

Bag Holm gemmer sig aarhusianske Mikkel Holm Silkjær, der i de senere år har taget rockverdenen med storm i bands som Yung, Tears, Brooch og Happy Hookers For Jesus. Med sit nye soloprojekt helliger Holm sig en lyd, der er betydeligt mere nedbarberet end det udtryk, vi kender fra mandens andre projekter.

Inden længe er Holm klar med en selvbetitlet EP bestående af fire hjemme-optagelser, der tjener som en indadvendt introduktion til mandens idiosynkratiske inspiration.

Atlas & VoxHall og Mikkeller annoncerede i sidste uge et nyt samarbejde, der fra foråret 2017 er ensbetydende med, at man på Atlas & VoxHall vil kunne nyde Mikkeller-øl. Nærmere betegnet en specialbrygget fadøl, som får sit eget navn og sin egen identitet og bliver et supplement til det eksisterende sortiment.

Holm
Mikkeller Bar Aarhus
Lørdag den 26. november klokken 16
Arrangeret af Atlas & VoxHall og Mikkeller Bar Aarhus

Læs mere på arrangementets Facebook-event: HER 

Posted in Bar, Beer, Crazy Shit, Friends, Songs

·